Ny formand for Kultur- og Fritidsrådet

Billund kommune meddeler i en pressemeddelelse, at Kultur- og Fritidsrådet konstituerede sig på ny på deres møde den 6. maj 2019 efter den tidligere formands udtræden af rådet. Formandsvalget faldt på repræsentanten for de øvrige foreninger, Karsten Krogsgaard Sommer.
Med ønske om at fortsætte den gode udvikling
Sådan afsluttede Karsten Krogsgaard Sommer sin motivation for at ønske at stille op som formand inden valget: ”Jeg brænder for Kultur- og Fritidsområdet i bred forstand, og vil meget gerne gøre mit til at udvikle det yderligere i positiv retning. Dette sker blandt andet ved, at vi i Billund Kommune har et stærkt og harmonisk Kultur- og Fritidsråd (Folkeoplysningsudvalg), som kan tale foreningernes og ildsjælenes interesser. Jeg vil gøre mit til at fortsætte den gode udvikling, som Ole har dannet rammerne for”.

Enigt råd med nyt medlem
Det var et enigt Kultur- og Fritidsråd, der mandag aften valgte Karsten Krogsgaard Sommer som formand for Kultur- og Fritidsrådet. På mødet deltog den nye repræsen-tant for idrætsområdets Jesper Lindstrøm Bech, der samtidig trådte officielt ind i rådet. Jesper har siden Kultur- og Fritidsrådet etablering været valgt som 1. suppleant for idrætsrepræsentanterne.

Medlemmerne af Kultur- og Fritidsrådet er:
2 repræsentanter fra aftenskolerne
•    LOF (Landsdækkende Oplysningsforbund) Sdr. Omme: Lise Nielsen
•    Aktive Kvinder Sdr. Omme Aftenskole: Inge Ib
2 fra idrætsområdet
•    SKIF (Stenderup Krogager Idrætsforening): Grethe Hald Højgaard
•    GFFI (Grindsted Familie og Firma Idræt): Jesper Lindstrøm Bech
2 fra kulturområdet
•    Kulturaktør: Anette Grønholt Andersen
Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og omegn: James Selvarajah
2 repræsentanter fra de idebetonede foreninger
•    De Grønne Pigespejdere i Grindsted: Hanne Lorenz (Næstformand)
•    FDF Grindsted: Henning Larsen
1 repræsentant fra de øvrige foreninger
•    Coding Pirates Billund: Karsten Krogsgaard Sommer (Formand)
1 repræsentant for de uorganiserede
•    Stig Løppenthin Møller
1 politisk repræsentant
•    Udpeget af Byrådet: Mogens Jørgensen (DF) medlem af Unge- og Kulturudvalget