Ny uddeler i SuperBrugsen er Henrik Buus Nordestgaard

Henrik bor i Vonsild sammen med sin hustru Britta, der er sygeplejerske på Kolding Sygehus og deres to børn Jonathan og Sofie på 9 og 6 år. De bliver boende i Vonsild, hvor de har boet de sidste 11 år. Det er mest praktisk for dem, at Britta har kort afstand til job og kan være sammen med børnene, når Henrik har lange dage i SuperBrugsen.
Ud over familien og arbejdet i SuperBrugsen interesserer Henrik sig for lystfiskeri, gerne med flue.

Henrik ønskede stillingen i Vorbasse, fordi han gerne vil den nære relation til kunderne og til personalet.
Den 19. april får SuperBrugsen en by slagter. Han hedder Tom Hansen. En stilling som salgsassistent i butikken venter på at blive besat. Inden det sker, skal Henrik lige lære det nuværende personale at kende for at finde ud at, hvem af ansøgerne passer bedst ind i staben. I det hele taget er Henrik i gang med at lære stedet at kende og forstå, hvordan SuperBrugsen i Vorbasse fungerer og hvad er SuperBrugsens rolle i Vorbasse.
På spørgsmålet om, hvilke ting han kunne tænke sig at ændre på, er svaret helt forståeligt, at det vil han gerne drøfte med bestyrelsen før hans tanker og ideer kommer til kendskab på vorbasse.dk.

Det er jo ikke ukendt, at SuperBrugsen er i hård konkurrence over for en mindre lokal detailkæde. Den konkurrence har Henrik altid arbejdet med, idet han har været ansat både i Billund, Holsted og Tørring, hvor denne kæde har sine forretninger. Henrik fortæller, at Coop, som SuperBrugsen er en del, skal kunne levere samme vare over hele landet og til samme pris og altid til samme kvalitet. Derfor kan Coop f.eks. ikke opkøbe forholdsvis små restpartier og sælge dem til en pris under normalprisen. Henrik udtrykker stor begejstring og stolthed over at være ansat i Coop, som altid har stået for kvalitet, gode arbejdsvilkår for deres ansatte og stor interesse for, hvordan varerne i Coop fremstilles og bearbejdes. Begreber som Fair Trade og økologi har altid været i vigtige for Coop.   

Der bliver taget billeder i vinafdelingen. Det er ikke kun en taknemmelig baggrund. Det er også en afdeling Henrik har interesseret sig særlig for. Så er du usikker på, hvilken vin du skal købe til festen, så kan du trygt spørge SuperBrugsens nye uddeler.
Tak for snakken – Henrik – håber du vil blive glad for jobbet.  
Tag familien med på en travetur i Vorbasse.  Der er meget, at opleve og du finder meget om Vorbasse her på vorbasse.dk