Nyt aktivitetsrum på Vorbasse Skole

Nyt spændende aktivitetsrum på skolen

Vorbasse Skole har fået renoveret gymnastiksalen. Renoveret er et beskedent ord i den sammenhæng. Der er ikke meget, om overhovedet noget tilbage i rummet, der minder om en gymnastiksal fra før. Børnene er blevet taget med på råd og mange af deres idéer er blevet brugt. Både forslag til nyindretning og ønsket om stadigvæk at have mulighed for boldspil.. Der er tale om et helt nyt rum, der indbyder til mange forskellige aktiviteter for børn i alle aldre i både skoletiden og SFO-tiden. Det gamle omklædningsrum indgår også i  nyindretningen. Det er blevet til et lækkert pude/tumlerum.