NYT HOLD - svømmeafdelingen starter talentspirer

Vores frivillige trænere på Talentholdet synes der mangler noget - derfor har de nu taget initiativ til et nyt hold!  
Dem kalder vi vores nye TALENTSPIRER!  
Træn med hver onsdag kl.17:15 - 18:00, hvis du er fra 9 år og op.
Ina og Mogens beskriver holdet sådan:
Adgangskrav - Du kan svømme på langs i det store bassin uden hjælpemidler og har tidligere modtaget undervisning, måske på vores delfin eller haj hold.
Talentspirer er for dig der kan svømme, men måske har nogle benspark, koordinering eller andet der driller. Måske mangler der lige det sidste før du kan deltage på talentholdet.
Vi vil på talentspirer arbejde videre med at blive en god svømmer. Vi øver de 4 svømmearter- men har også god tid til at lære gennem leg og have det sjovt med boldspil, udspring, konkurrencer, dykning og meget mere. Noget af undervisningen vil foregå sammen med talentholdet.
TILMELD DIG HER:
www.vorbasse.dk/kfumonline