Nytårsforsæt, gang eller løb?

Nytårsforsæt, for meget mad i julen eller bare lyst til at bevæge dig? Vorbasse løbeklub starter sin officielle sæson til marts. Men så lang tid behøver du ikke vente. Lørdag, den 6. januar kl. 10 inviteres alle interesserede – ikke kun medlemmer af løbeklubben - til en gåtur eller en løbetur. Vi mødes i forhallen ved Vorbasse Fritidscenter. Distance m.m. aftales med de fremmødte. Benyt dig af chancen til at møde andre motionister, til at komme i gang eller til at vedligeholde din form. Og så kan det jo være en god optakt til Nytårsmarchen på Hjertestierne, søndag den 7/1.

 

Hver tirsdag kl. 18 mødes interesserede til en gåtur eller en løbetur med afgang fra Vorbasse Fritidscenter. Her er du også meget velkommen.