Øko-dag for tiende gang

Søndag den 17. april fra klokken 10 - 14 slår Skovlyst, Rankenbjergvej 9, for tiende år i træk stalddørene op til Økodag, når de forårskåde køer igen skal have græs under klovene. Oplev økologien, leg i halmen, få en tur med traktor og se, når køerne malkes. Køerne lukkes ud kl.12.00. Der bydes på gode smagsprøver og hjemmeproduceret honning. Der må ikke medbringes hunde.