Ønske fra Frihavnen blev til overmåde opfyldt

Beboerne på Frihavnen havde ønsket at se nogle gamle biler og få besøg af en pølsevogn. Det blev i den grad opfyldt torsdag eftermidddag. 37 veteranbiler, 1 lastbil, 14 knallerter og en hjemmebygget mini ferguson med vogn blev præsenteret uden for Frihavnen for alle de beboere, der kunne være med udenfor i det flotte vejr. Ud over ejerne af køretøjerne, så var der også mange fra vennekredsen på besøg, som hjalp til med, at de ældre kunne komme rundt og kigger på bilerne.
Palle Pallesen fra Randbøl har selv bygget den fine mini ferguson og vogn.
Katrine Hansen Holm, der er leder af Frihavnen, er medlem af puch maxi klub, hvor de er 8 piger, der tager på tur sammen. I dag kom 7 af dem kørende på deres knallerter fra Brørup til Frihavnen i Vorbasse.

Det var en flot opbakning til beboernes ønske om at få besøg af veteranbiler. Og personalet havde rigtig travlt med at sælge hotdog m.m.