Onsdag gik gåturen til Skibelund Krat. Knud Erik fortalte små historier fra tiden under tysk herre dømme.
Skibelund Krat dannede fra 1865 rammen om Grundlovsmøder, der var yderst velbesøgte. I perioden 1865-1920 var Skibelund Krat det vigtigste nationale mødested for dansksindede nord og syd for Kongeåen. Her kæmpede man for den sønderjyske sag; sønderjydernes ret til at bevare deres danske sprog og kultur under et stadigt stigende pres fra Preussen.

Efter nederlaget til Preussen og Østrig i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg gik grænsen langs størstedelen af Kongeåen i det nuværende Vejen Kommune. Lige syd for Kongeå-grænsen var der mange dansksindede, der ikke befandt sig godt med at skulle fortyskes. De tog til Grundlovsmøder i Skibelund Krat for at blive bekræftet i deres tilhørsforhold til Danmark; de talte dansk og følte sig danske. Hvert år frem til Genforeningen i 1920 møde tusindvis af mennesker op for at blive bekræftet i fællesskabet.

Skibelund Krat hænger sammen med højskolebevægelsen; I 1844 var Rødding Højskole startet som landets og verdens første folkehøjskole. Efter 1864 lå Rødding i Preussen, og forstanderen Ludvig Schrøder flyttede nord for åen; I 1865 dannede han Askov Højskole, som blev en af landets mest indflydelsesrige højskoler. Ludvig Schrøder var en aktiv person i at udvikle Skibelund Krat til det nationale mødested, det blev. Skibelundforeningen blev dannet og ejer stadig Skibelund Krat.
Turen gik også ud til Frihedsbroen et meget smukt sted med meget information om stedet.

Tekst og billeder: Bente Benné