Opfordring til erhverv og foreninger

Jeg vil gerne opfordre til, at alle interesserede fra Vorbasses erhvervsliv og foreningsliv deltager i valgmødet den 3. september kl. 19.00 på Vorbasse skole. Her kan vælges et medlem for ét år til skolebestyrelsen. Skolen er et stort aktiv for byen og bør gerne støttes både for den nuværende generations skyld, men også for kommende årgange.
Jeg har siddet som repræsentant i to år og har oplevet arbejdet både som overkommeligt og spændende. Jeg er sikker på, at der findes andre (yngre!) kandidater, der brænder for at støtte skolen og binde den endnu tættere sammen med byen.
Jeremy Watts