Oplev en spændende fortæller på biblioteket - Frederik Vogensen fortæller en sømandshistorie

Historiker og museumsinspektør Frederik Vogensen ansat på Sønderborg slot, men bosat i Vorbasse har sagt ja til at lave en spændende fortælleaften på biblioteket. Ud af de mange historier Frederik kan fortælle, har de frivillige på biblioteket valgt, at vi skal høre om Nis Nielsen – En sømandsberetning fra Als.

Nis Nielsen blev født i Broager i 1886 som søn af en sømand
Tidligt kom han også til søs med sin far, men Nis Nielsen ville ud at se mere af den store verden, og det kom han i den grad til.
Han kom vidt omkring, og som tysk værnepligtig oplevede han at være kolonimagt i Afrika.
Nis blev endda skipper, hvilket fik fatale følger under 1. verdenskrig.
Fortællingen bygger på Nis Nielsens dagbøger. De giver en spændende og helt fantastisk beskrivelse, der samtidig er både tidstypisk og ekstraordinær.
Hør om Nis Nielsens tanker, der giver en underholdende og interessant modvægt til de kaptajns- og kaptajnsfruedagbøger, der er så mange af.

Vorbasse Bibliotek, torsdag d. 18. januar kl. 19:00
Arrangementet er gratis. - Der kan købes kaffe og kage.

Der vil blive udstillet bøger til udlån om emnet.