Påskesjov for hele familien

Igen et nyt initiativ i Vorbasse, som blev en stor publikumssucces. 250 børn og voksne har Skærtorsdag været til påskesjov i fritidscentret. For kun 25 kr. var der fra kl. 11-16 adgang til hoppeborge, tarzanbaner, airtracks m.m. i idrætshallen og gratis adgang til svømmehallen. Hertil kommer,  at der var mulighed for køb af frokost i cafeen for 65 kr. Det hele gentager sig i morgen. Se annonceringen her på siden. Der er på forhånd allerede er solgt 100 billetter. Initiativtagerne ved endnu ikke om arrangementet giver overskud. Skulle det ske tilfalder beløbet Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter. Arrangørerne er Vorbasse Fritidscenter i samarbejde med Vorbasse Camping og den private dagpleje fra Ælle Bælle.
Sidste nyt fra arrangørerne:
125 havde bestilt byg-selv-burger... Lidt udfordret blev personalet da alle andre også blev sultne på samme tid, men de tog det med et smil og gjorde deres bedste. I morgen kan der også købes mad i cafeteriet og menuen er pitabrød og skulle de løbe tør, så kan der kan bestilles pomfritter og fransk hot dog til 25 kr.

Vi er klar igen i morgen fra 11-16 og HUSK det er inkl. svømmehal. Billetter købes ved indgang.
Billeder: Gitte Larsen, id