Personlig pleje og praktisk hjælp fra Billund kommune

Da vi på grund af situationen med Covid-19 skal passe på vores borgere og medarbejdere vi har fokus på at løse opgaver på de vigtigste områder. Derfor har Billund kommune besluttet, at hovedparten af praktisk hjælp sættes på pause frem til den 1. april – det samme gælder klippekortordningen. Det vil være en individuel vurdering i forhold til rengøringshjælpen og andre praktiske opgaver, så hvis man af sundhedsmæssige årsager skal have gjort rent og løst andre opgaver, vil dette blive gjort.
For at kunne hjælpe de svageste borgere i kommunen vil der i en periode kun blive leveret de opgaver, der er behov for.
De borger der modtager personlig pleje vil ikke blive berørt, men får besøg af hjemmeplejen som vanlig.
I forhold til madservice vil der stadig blive leveret mad ud til borgerne – men udvalget vil i en periode være begrænset, for at kan opretholde en produktion løbende.

Derudover har medarbejderne på Voksenstøtte en opfordring til borgerne i Billund kommune:

-          Opfordring til, at pårørende eller andre overtager nogle af opgaverne, fx at handle, lave mad, tage støttestrømper af, give medicin, o.a.
-          Opfordring til forståelse for at vi ikke kan yde det vi plejer, både for at reducere risikoen for smitte men også pga. sygdom blandt personale.
-          Opfordring til at melde sig hvis man kan agere som arbejdskraft. Skriv en mail til pme@billund.dk
På vegne af medarbejder og ledelse på voksenstøtteområdet i Billund kommune.


Med venlig hilsen
 
Pia Mejborn
Chef for Voksenstøtteområdet
Direkte tlf. +45 79 72 72 90