Peter Tygesen fortalte for et fyldt Sognehus om Amdi Petersen

Ole Gram bød velkommen og takkede Høreforeningen for samarbejdet i dag og i øvrigt for deres arbejde for at skabe en god kulturel debat med deres arrangementer. Sidste gang Ole mødte Peter var for 50 år siden ved det grønne bord, hvor Peter skulle til eksamen i historie. ”Din interesse og store engagement for faget har fulgt dig siden og vi glæder og os at høre dig fortælle om Tvind”
Inden Peter fik ordet, sang vi på hans opfordring ”Er lyset for de lærde blot”.
Peter startede med et goddag og tak fordi I vil se mig. Nu håber jeg så historieeksamenen også går godt i dag.
”Vi har alle en ide om Tvind. Den kan vi godt lægge fra os. Nogen gange skal man genbesøge historien for at finde ud af, hvad der egentlig skete.”
Peter fortalte, at for at arbejde med bogen, var det nødvendigt at finde ud af, hvad Amdi var rundet af, hvordan havde hans opvækst været, hvilke holdninger og værdier stod han for.
Amdis far Verner Amdi Petersen kommer fra en Grundtvigs familie. Han var en streng far og var samme strenge skoleinspektør. På hans skole i Ringe, var der ikke plads til lømler. Samtidig kunne han godt hjælpe børn fra socialt svage hjem.
Hjemme var Mogens Amdi Petersen et dydsmønster, men ude var han både populær og kunne være en ubehagelig leder af gruppen. I 1961 blev Amdi uddannet som lærer. Han deltog i marcher mod a-bomber. Han var med til at oprette det første kollektiv i Odense. Han var med i en gruppe, som tog på rejse til Asien i en gammel bus. Herefter mente Amdi, at alle unge skulle prøve det.  Amdi deltog i nogle optøjer i Tyskland i forbindelse med et valg, hvor Willy Brandt var kandidat. Amdi sad 3 mdr. i tysk fængsel. Da han kom hjem skabte han Den rejsende højskole. Sommer 1970 kunne der sendes fem gamle busser af sted. Den rejsende højskole blev en stor succes og snart kunne de købe et gammelt badehotel på Fanø og med fast ejendom kunne højskolen blive godkendt og få statsstøtte. Lærerne kunne få løn, som de dog lagde i ”den gule spand”. Den voksende kapital betød at lærergruppen kunne flytte til Ulfborg kommune, bygge vindmøllen, starte Det nødvendige seminarium. I 70’erne og 80’erne blev der startet mange Tvind-efterskoler. De løste mange problemer for kommunerne, som havde stor ungdomsarbejdsløshed og mange utilpassede unge.
På et tidspunkt begyndte der at komme kritik fra en mindre lærergruppe og der kom nyheder om elever, der flygtede fra Tvind-skoler.
Politisk kom Tvind i søgelyset pga. formodet skattesvig og underslæb. Lærergruppen og dermed Amdi blev frikendt ved en retssag i 2001. På det tidspunkt havde Amdi boet i udlandet i en årrække og man havde ikke grundlag for at forhindre ham i at rejse ud igen. Da ankesagen kom for retten, så man ikke Amdi møde op igen.
Peter fortalte mange interessante anekdoter om både Verner og Mogens Amdi Petersen. De havde begge et specielt sind. Peter har en undertitel til sin bog, som er Iværksætteren. Det er det Amdi er og når noget bliver hverdag, så skal der ske noget nyt. Da kritikken begyndte, valgte Amdi at lukke af for pressen, ville ikke længere udtale sig og led af paranoia. Følte sig forfulgt og ville have vagter alle vegne.

Peter satte Danmarks situation, som landbrugsland og langsom overgang til industrisamfund  samt danskernes ændrede skolevæsen efter udgivelsen af Den blå betænkning i perspektiv til Tvinds opståen og udvikling.
Peter fortæller, at Tvind er større i dag end nogensinde. De har skoler i hele verden og rigtig mange elever og lærere Peter har interviewet har været glade for at være eller arbejde på Tvind.
Mange skoleledere i vores nuværende almindelige skole- og gymnaievæsen giver udtryk for at dagens unge mangler fællesskaber. Peter siger: ”Tvind viste vejen” – så gå bare i gang. Så er der bare lige det med ”tidsånden” – den er nok en helt anden i dag og sværere at fange end i 60’erne.

Kristian Hansen takkede for en fantastisk eftermiddag og for en formidabel evne til at fortælle og formidle en vigtig tid i Danmarks historien.
Eftermiddagen sluttede med endnu en sang ”Der er noget i luften”, som Alice Østergaard igen akkompagnerede til.
Dette referat fra foredrag med Peter Tygesen er slet ikke dækkende for oplevelsen denne eftermidag og heller ikke for bogen. Det kan bestemt anbefales at læse bogen, som selvfølgelig kan lånes på biblioteket.