Præmiering af renoveringsarbejdet på Østergade 50

Et udvalg nedsat af Den Dynamiske Landsby og Vorbasse Lokalråd har fundet frem til, hvem der skal være de første, der får præmieret renoveringen af deres hus.
Det blev Charlotte og Christian, der bor i og har renoveret Østergade 50, så den i dag fremstår som et flot og præsentabelt hus ved indkørslen til Vorbasse fra øst.
I begrundelsen for valget af Østergade 50 siger Niels Graversen fra dommerkomiteen: "Elnas hus, der nu tilhører Charlotte Højgaard Christensen og Christian Egsgaard Sparvart, og som med egne hænder har forvandlet huset "fra bly til guld", og gjort det til et nutidigt hjem i en historisk landsby.
Med et stort engagement, energi og håndværksmæssig omhu, har Charlotte og Christian løftet huset på Østergade 50, så det i dag står som en fin del af byens samlede fremtoning. - Et eksempel til efterfølgelse."

Med præmieringen følger et diplom, et skilt til placering på huset og 10.000 kr.

Det er ingen tvivl om, at udvalget har valgt det rigtige hus. Det betyder så utrolig meget for præsentationen af byen, at husene fremtræder vedligeholdt og i god stand. Tillykke til Charlotte og Christian.