Pressemeddelelse fra SYDTRAFIK

Pressemeddelelse 31. oktober 2017 fra SYDTRAFIK

Sydtrafik vil være et kunde-, markeds- og samarbejdsorienteret trafikselskab, der drives omkostningseffektivt med høj produktivitet og med fokus på innovation og udvikling. Sydtrafik kører årligt med 21 millioner passagerer i den jyske del af Region Syddanmark. 90 procent af passagererne er tilfredse eller meget tilfredse med deres bustur. Læs mere på sydtrafik.dk

Bliv kørt til stemmeboksen for en femmer. Rigtig mange unge mennesker skal stemme for første gang 21. november. Dårligt vejr, lommesmerter eller dovenskab skal helst ikke holde nogen fra stemmeboksen. Derfor tilbyder Sydtrafik en valgbillet til kun 5 kr. . Kommunal- og regionsrådsvalget får en hjælpende hånd i forhold til højere stemmeprocent. Trafikselskabet Sydtrafik tilbyder en billig rejse til og fra valgstedet. ”Vi vil gerne fjerne undskyldningerne for, at man ikke får stemt,” siger Jesper Frost Rasmussen, formand for bestyrelsen i Sydtrafik. ”Derfor giver vi en klækkelig rabat. Billetten dækker turen til og fra dit lokale valgsted inden for kommunegrænsen, og det håber vi, at mange vil benytte sig af.” Næsten 300.000 stemmer for første gang Kommunalvalget har en stor andel af unge førstegangsvælgere, og derfor er det ekstra vigtigt, at det bliver gjort så nemt som muligt. ”En stor del af vores kernekunder er unge mennesker, og derfor er det oplagt, at vi giver dem en mulighed for at komme nemt til og fra valgstederne,” siger Jesper Frost Rasmussen. Sydtrafik har også stillet reklameplads til rådighed på bybusserne. Det er helt uden partipolitisk farve, men med det vigtige budskab at få stemt. Det er Region Syddanmark, som står bag den kampagne i samarbejde med Sydtrafik. Billigt med bus og Vestbanen På valgbilletten kan du køre til valgstedet i din kommune og hjem igen for 5 kr. Det gælder både med bus i Sydtrafiks område og Vestbanen i Varde Kommune. Billetten kan benyttes i hele kommunen på valgdagen tirsdag den 21. november 2017 mellem klokken 8 og 21. Den billige billet kan købes af alle, der har en smartphone og benytter Sydtrafiks app. Sydtrafik tilbyder kun billetten via appen, og der er derfor ikke rabat på rejsekort, pendlerkort, Ungdomskort eller skolekort. Billetten er kun gyldig på valgdagen 21. november 2017.

Sådan gør du! Mobilbillet: Hent Sydtrafiks app gratis i App Store eller Google Play. Kampagnebilletten findes under ”Specialbilletter” i hovedmenuen. Tryk på ønsket billet og gennemfør køb. Bemærk: Sønderborg og Fredericia Kommuner tilbyder gratis kørsel på valgdagen i deres gule busser, så her er en billet ikke nødvendig. Kontakt for flere oplysninger Jesper Lunau, presseansvarlig, jlu@sydtrafik.dk eller 2136 2877