Projekt KitT - tiltag for ENLIGE i 6623-området

Er du enlig i 6623-området? Eller kender du nogen, som er, så se lige her. SE INDBYDELSEN HER
Sammen med Vorbasse Fritidscenter lancerer vi hermed projekt KitT, som er et SPIS-SAMMEN projekt for alle ENLIGE i 6623-området.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at interesserede enlige i postnummer 6623 kan tilmelde sig en månedlig spis-sammen aften i Vorbasse Fritidscenter.
Første KitT-aften bliver fredag den 9. februar 2024. Hvis interessen er der, bliver det næste KitT-arrangement fredag den 15. marts. Evt. flere datoer meldes ud senere.
Vi mødes kl. 17.30, og når alle har hilst på hinanden og fundet en plads, serveres en varm ”mormor-ret” (oftest med sovs og kartofler) samt en dessert. Aftenens agenda er udelukkende samvær, hygge, snak, grin, spas, gode historier og måske en sang. Kl. 20.00 serveres kaffe/te og småkager og kl. 21.00 siger vi tak for i aften.
Normalt vil prisen for spisning være 100 kr. pr. person, men grundet velvillig støtte fra Vorbasse Fonden kan vi invitere på GRATIS mad (og drikke) den første aften. Ellers vil spisningen rent økonomisk kun kunne gennemføres ved min. 20 deltagere, så kom frisk – det bliver rigtig hyggeligt.
Tilmelding på mobil/SMS til 2485 7585 senest den 2. februar 2024. Der kan max. tilmeldes 30 personer og tilmelding foregår efter Først-til-mølle princippet.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER
De bedste hilsner
Tina Thuesen og Inge Kempel
Er du enlig i 6623-området? Eller kender du nogen, som er, så se lige her: