Protest fra brandfolk bliver hørt!

Ny dimensioneringsplan for TrekantBrand. Læs hele pressemeddelelsen her.
I perioden 2017-2018 skal der gennemføres en grundig proces for at udarbejde en fælles dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen. Planen vil fastlægge struktur og serviceniveau for det fælles beredskab i TrekantBrand. Indtil da fortsætter beredskabet på nuværende vilkår.

Det lægger beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh nu op til. På et møde i TrekantBrand 30. september drøftede borgmestrene fra de involverede kommuner – Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen – indstillingen, og fra alle borgmestre var der opbakning til forslaget.

Indstillingen indebærer, at det hidtidige udkast bliver taget af bordet. Forslaget, som blev fremlagt i sommers, har mødt kritik fra både medarbejdere og lokalsamfund, og Beredskabsstyrelsen har også stillet kritiske spørgsmål til udkastet.