Reception i anledning af bogudgivelse

Jens Pradsgaard havde inviteret til reception i anledning af udgivelse af hans bog: Gravalvorlig humor. Der kom rigtig mange mennesker for at lykønske Jens med bogen. Jens takkede for det store fremmøde og nævnte at biblioteket var for ham det oplagte sted at præsentere bogen. Det var i forbindelse med bibliotekets projekt, Smag på litteraturen, at Jens meldte sig til et skriveværksted, hvor jounalist Anette Jorsal og forfatter m.m. Jeremy Watts satte Jens i gang med at skrive om sin arbejdsplads gennem mange år. Jens er tidligere graver. Ansat ved Vorbasse og Skjoldbjerg kirker. Jens takkede Anette og Jeremy for bistand undervejs. Jens har været nervøs for at bogen ikke nåede frem til i dag og han har haft mange spekulation omkring bogen. Eva Frank, der er tidligere kollega til Jens har lavet de flotte illustrationer i bogen og været kritisk læser undervejs. Jens rettede en stor tak til Eva for hendes bidrag til bogens tilblivelse.