Rejsegilde på Gøglervej

Rejsegilde

Ikke alene er der gang i hushandelen i Vorbasse, der bygges også nyt. Torsdag, den 4. maj havde Dorit og Torben inviteret til rejsegilde på Gøglervej. Mange var mødt op for dels at se det nye byggeri, dels for at ønske parret Til Lykke med deres nye hus, der er det første i den nye udstykning. Gæsterne nød det traditionelle rejsegildetraktement, øl og pølser, mens de hyggede sig og fik en god snak. Det bliver spændende at se, hvor hurtigt de næste huse kommer til, men mon ikke det går ligesom de andre udstykninger i Vorbasse? Efter nogle få år er grundene bebyggede, haverne anlagte og hækkene vokset op og udstykningen er blevet til et hyggeligt sted, hvor der er godt at bo.