Røde Kors Billund/Vorbasse har haft generalforsamling

Lea Hansen aflagde beretning for 2023 og fortalte, at der har været drøftet :deltagelse i palliativt arbejde, en særlig indsats for unge, at starte et kursus for unge i upcycling af tøj. Der er har været møde med Ældresagen i Billund om, hvor de to organisationer kan supplere hinanden. Ved landsindsamlingen var det et stort problem at få afleveret mønterne. De frivillige var på udflugt til Sønderskov Slot kort før jul. Der er givet tilskud til en person til en tur til Færøerne.  Nogle stykker fra butiksudvalget har sammen med formanden været på besøg hos Røde Kors i Vejen for at se det kassesystem, som butikken skal overgå til. Systemet kommer i løbet af foråret og er et resultat at en ny lov fra Skattestyrelsen.
Til sidst takkede Lea alle de frivillige for et godt arbejde og takkede bestyrelsen for samarbejdet.

Herefter var der tilbagemelding fra de forskellige områder.
Telefonkæden har i år 20 års jubilæum. Der ringes op kl. 8.30 til dem, der har tilmeldt sig for at høre om alt er OK. Der er fortsat et problem med at få befolkningen gjort bekendt med, at telefonkæden er en mulighed for de, der gerne vil have en kontakt til en person hver dag. Der sættes opslag i butikken og i kirkens våbenhus. Telefonkæden er også omtalt på Røde Kors hjemmeside under vorbasse.dk. Inger Vitved fortalte, at hun er glad for arbejdet.
Butikken – vagtskemaet er igen på plads, men butiksudvalget vil gerne have flere afløsere. Butikken har haft en omsætning på 218.945 kr. og udgifter for 97.568 kr.
Besøgstjenesten har haft en del afgang, men lige nu er der kommet tre nye besøgsvenner.
Hjælp til udsatte børn. Røde Kors gav julehjælp til 12 familier. Julehjælpen er finansieret af midler fra Elna Jensens Fond og fra Y-men. Der er også støttet en enkelt børnefødselsdag i år.  
Spis-sammen aftener har haft 6 fredage for enlige og par, som ønsker at spise et måltid sammen. Der serveres en hovdret og dessert samt kaffe for 60 kr. Antallet af deltagere har været faldende, men de, der kommer, har givet udtryk for, at de vil være meget ked af at arrangementet holder op. Målet er var være 15-16 personer. Der er også underholdning ved arrangementet. Jan Gård og Alice Østergaard, som sørger for underholdningen.
Nørklerne er nu kun 10 personer. De har tidligere været 22. Der fundet en aftager til tøjet, som nørklerne fremstiller. Det er Søndre Bork Nødhjælp, som via Care kører til de baltiske lande og Ungarn med tøjet.

Røde Kors’ medlemstal falder og der nu kun 43 medlemmer i Billund/Vorbasse afdelingen.
På generalforsamlingen var der genvalg til Erik Andersen og Dorthe Bjerg. Elisabeth Hededam ønskede ikke genvalg. Elisabeth har siddet i bestyrelsen i rigtig mange år. Bestyrelsen er nu nede på 5 personer. Som suppleanter valgtes Anja Frost og Inger Donslund. Henrik Hededam ønskede ikke at opstille. Som revisorer valgtes Anne Marie Jensen og Dorthe Askov Hansen.