Så må der igen synges!

Der var dækket op med rigtig god plads mellem deltagerne ved menighedsrådets højskolesangaften Sognehuset. Alligevel blev der sunget godt igennem af de godt og vel 30 deltagere til denne første højskolesangaften, hvor sognepræst Susanne Østbjerg Kargo var udnævnt til at synge for. Der blev sunget rigtig mange kendte sange og salmer. Alice Østergaard og Emmy Schmidt havde tilrettelagt aftenen sådan, at nogle sange var valgt på forhånd og andre kunne ønskes af deltagerne.
Der var også plads til at lære nye sange: Lyse nætter, Grøn salme og Til en veninde var blandt de nye, der blev lært.

Susanne Østbjerg Kargo fortalte inden afslutningen, at der vil komme flere højskolesangaftener og at de vil komme til at ligge på forskellige ugedage.