Sårbare børn og unge i idrætsforeningen.

Torsdag aften var mødelokalerne i Vorbasse Fritidscenter fyldt med frivillige fra Vorbasse KFUM Idræt. Næsten 60 trænere og udvalgsmedlemmer var mødt op til et fælles arrangement med overskriften Boost Trivslen.

Aftenen var arrangeret af foreningen selv i samarbejde med DGI Sydvest, og skal være med til at samle foreningen og give dem inspiration til deres arbejde i foreningen.

Foreningsformanden i Vorbasse KFUM Idræt, Ole Velo, fortæller: "Aftenens arrangement blev sat på programmet, da Ledergruppen ønsker at samle hele foreningen til fælles forståelse for nogle af de udfordringer, som vi alle kan møde i foreningslivet. Det er ikke forskel på om man er senior håndboldtræner, Livredder i svømning eller hjælpeinstruktør i gymnastikafdelingen, og med et fælles arrangement ønsker vi, at vise vores frivillige, at vi er sammen om opgaverne. Der er et kæmpe netværk i så stor en forening, og det skal vi huske af bruge - også på tværs af aktiviteterne."

Aftenen bød teori om sårbare børn og unge, konkrete tegn på sårbarhed, den gode snak, og forældresnakken. Baggrunde for sårbarhed og hvad vi som forening kan gøre.
Der var også øvelser med rollespil, spaghetti-tårne, fange-fingre-leg og hemmelige venner.
Der blev lyttet, snakket og delt erfaringer. Der blev spist, grinet og hygget - på tværs af alder, idræt og erfaringer.

De tre konsulenter fra DGI som forestod aftenens program fortalte afslutningsvis at de var meget imponeret af foreningen og deres frivillige - fra de yngste på 11 år til de mest erfarne var der stor deltagelse og aktiv involvering. Især de unges engagement blev rost af DGI, som møder mange frivillige, men opfattede stemningen i Vorbasse KFUM Idræt som noget helt særlig. Der blev opfordret til at værne om det og fortsætte det gode arbejde med at de erfarne frivillige formår at få dannet gode unge frivillige, som alle sammen skaber foreningens fremtid.

De unge siger blandt andet dette om aftenens arrangement: Godt at det ikke bare var teori, og det var sjovt med de hemmelige venner (Ditte 12 år), Det var sjovt, og man lagde slet ikke mærke til at vi var der i 4 timer (Freja 13 år), Det var et godt foredrag, man blev ikke træt af det, og så var det godt at lave nogle små aktiviteter (Mathilde 13 år), Et fedt arrangement, hvor jeg fik en del ny læring, og fedt at vi skulle lave cases (Emil 14 år).

Et medlem af Ledergruppen, Dianna Vejgaard, siger: "Det var en rigtig god aften som fyldte mig med skøn energi. I øvrigt en energi, som jeg ofte møder omkring de frivillige i hallen, svømmehallen eller på løbestien. Desuden vil vi gerne benytte lejligheden til at takke stort til alle vores frivillige, som er med at skabe aktiviteterne hver eneste uge, hvert eneste år, igen og igen for masser af glade børn, unge og voksne fra Vorbasse og omegn. TAK."