Sidste højskolesangaften i denne sæson

Der måtte et par ekstra borde sættes op inden vi kunne gå i gang med opvarmningen til aftens mange sange.
De lyse nætter starter 5. maj. Det kunne fejres med at synge Albertes: Lyse nætter
Hej april, en ny sang, der var blevet sunget og fortalt om ved arrangementet "Sangens dag" i Billund
Alice og Emmy havde vedtaget, at vi gerne måtte synge sommersange i aften, selv om vi kun er i april. Sommerens ø blev derfor næste sang inden, det var tid til forslag fra salen.
Velkommen i den grønne lund - En lærke letted - Det er forår og alting klippes ned blev foreslået.

Så gjorde Alice opmærksom på, at det snart er 1. maj - Arbejdernes internationale kampdag. I den anledning og med gode forklaringer om kampen for bedre arbejdsvilkår, der startede omkring 1870, sang vi Nu dages det brødre og Fly højt vor sang på stærke vinger
Så blev aftenen igen helt normal, idet vi sang Sebastians Vårvisen.

Igen var der mulighed for at byde ind med forslag. Alle mine længsler, Kom maj du søde milde blev foreslået.
Mens kaffen kom på bordet, havde Susanne lige en lille sang, der er skrevet for at minde os om, at det er i år, der er valg til menighedsråd.

Efter kaffen, flere sommersange: Danmark nu blunder den lyse nat, Du danske sommer jeg elsker dig, Sommersang uden sol

Forslag fra salen: Han kommer med sommer, Where have all the flowers gone, Du kan tænke og tro som du vil, Kære linedanser, Danmark, Mormors kolonihavehus

Nu var aftenen ved at skulle slutte. Formand for meninghedsrådet Karin Saugmann rettede en stor tak til  Alice og Emmy for deres arbejde, men at arrangere sangaftenerne. Ligeledes sagde Karin tak til forsangerne, som i aften var Susanne. Andre gange har det været Charlotte eller Lone.
Også kaffeholdet fik tak for deres indsat med pyntning af borde og kaffebrygningen.

Aftenen sluttede med Nu er jord og himmel stille