Skydebanen på Hovborgvej

Vorbasse Jagtforening har en skydebane på Hovborgvej 26A. Her er der også et dejligt klubhus, hvor man kan sidde og hygge sig med en kop kaffe, en pølse, en vand eller øl. Selve skydebanen er igen blevet godkendt. Både sikkerheden ved skydningen og støjforhold skal være i orden. For at få godkendelsen, har det været nødvendigt at ændre banen. Det betyder, den ikke længere kan overholde de internationale mål, så den er lidt anderledes en de fleste andre. Det betyder dog ikke, den er kedelig. Tværtimod. Den er særdeles udfordrende, og det er svært at ramme alle lerduer i en serie. 

Jagtforeningen vil gerne vise, hvordan der er at være med på banen. Både hvordan, det er at skyde der og i lige så høj grad, hvordan det er at være en del af fællesskabet. Klubben kan godt bruge nogle flere medlemmer, især yngre, der efterhånden kan overtage de forskellige opgaver, der er i en klub.  Alle er velkomne til at kikke ud en onsdag aften, hvor der skydes. Der kræves ikke jagttegn eller nogen form for licens, for at få lov til at prøve. Der er heller ingen minimumsalder, det er instruktøren, som afgør om skydningen kan afvikles forsvarligt. Nybegyndere kan prøve med 10 lerduer og 10 skud. Lige nu er det svært at sige, hvad det koster, da prisen på patroner og lerduer er svingende. Nybegynderskydning er det man kalder 1 – 1 skydning. Dvs. en der skyder og så instruktøren. Ingen tilskuere i nærheden. Så hverken en mor, far, kone, mand eller kæreste må stå lige ved siden af. Klubben råder over geværer, hvor skæftet er afkortet, så geværet kan bruges af børn ned til ca. 9 år. Klubben arbejder med at lave en aftale, så lerdueskydning kan komme med i x-træning. I denne sæson holdes sidste klubaften onsdag den 20. september. Alle er velkomne til at komme på besøg på klubaftener. Udover klubaftener er der åbent for f.eks. firmaarrangementer og polterabend. Uanset hvilket arrangement, det drejer sig om, skal man selvfølgelig vente med alkohol til skydningen er overstået. Disse arrangementer kan aftales med jagtforeningen året rundt.

Jagtklubben har været med i Billund Kommunens Sommersjov, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter til børn i O. til 1O klasse. Klubben var åben for eleverne i ugerne 26, 28, 30, 31 og 32. 
11 minutter inde i TV-syds udsendelse i nedenstående link vises optagelsen fra Vorbasse Jagtforening.  

Link: www.tvsyd.dk/nyheder/31-07-2023/1930/1930-31-07-2023