Torsdag aften havde Høreforeningen inviteret til foredrag om københavnerplantagerne med historiker Holger Grumme.
Holger Grumme er opvokset tæt på Baldersbæk Plantage og har haft området som legeplads i skoletiden. Holger er uddannet cand mag i historie og har været ansat ved Billund Museerne, Vejen Museum og er nu ansat ved Varde Museerne. For tiden arbejder Holger på at aflevere en phd afhandling om københavnerplantagerne.
Holger Grummes fortælling torsdag aften var noget anderledes end det vi tidligere har hørt om plantagerne. Alle de flotte villaer, vi kender fra plantagerne er ikke bygget fra starten af plantagernes etablering. For mange af villaer er det 2. eller 3. generation af ejerne, der har bygget de store flotte villaer.
Husene blev bygget som sommerhus for familierne, som ellers boede i store villaer i København. Mange af plantageejerne havde tjent, deres formuer som fabrikanter, bankfolk, vekselerer og var at betragte som tidens nyrige i slutningen af 1800 tallet.  Disse nyrige ville gerne vise omverdenen, at de var veluddannede og kultiverede personer. De støttede kunst og kultur og lod familien portrættere af tidens malere: P. S. Krøger eller Laurits Tuxen.  Holger Petersen, som etablerede Baldersbæk Plantage, støttede bl.a. renoveringen af Børsen og derfor lander nogle sandstensskulpturer fra 1620 i haveanlægget ved Baldersbæk. Mange af disse industrifyrster var meget nationalistisk indstillet og da Danmark var blevet et lille land efter tabet af bl.a. Sønderjylland, var det vigtigt, at man fik mere ud af det land man havde tilbage. Her var bl.a. E.M. Dalgas og Holger Petersen foregangsmænd for at få opdyrket heden til plantager og landbrugsjord.
Holger Grumme fortalte, at der findes helt utrolig meget om københavnerplantagerne. F.eks.. er der omkring 600 billeder af Gyttegård gennem tiderne. Ligeledes er regnskaberne bevaret for eftertiden.
Holger kunne derfor fortælle om byggerierne og indkøb til stederne. Holger fortalte om Holger Petersens fabrik i København, som i dag er en fredet bygning. Her var kvinder ansat i spinderi og farveri til fremstilling af bindler, bånd, kraver m.v. Holger Petersen får patent på velcobånd. Han var foregangsmand for uddannelse til unge og at det var lærepladsen, der skulle betale for skoleophold i læretiden. Han var selv en meget veluddannet mand. Han kunne mange sprog og handlede med både England, Tyskland, Australien osv. Holger Petersen havde også forretninger på De Vestindiske Øer og var modstander af salget af øerne i 1917. På disse øer havde han også gang i uddannelsen af befolkningen.
Da plantagerne var tilplantede og man begyndte at bygge de store villaer, som kunne rumme hele deres store familier i sommertiden, blev der også anlagt flotte haver med skulpturer og springvand.
Undervejs i foredraget kom der mange små sjove historier.  Eksempelvis er der en historie om, hvordan lokalbefolkning så på livet, der blev levet i villaerne med god mad og vin til maden. Et sted gravede køkkenpersonalet alle de tomme vinflasker ned, så lokalbefolkning ikke skulle finde ud af, hvor meget, er blev drukket af herskabet. En anden gang endte en god steg, som skulle have været serveret uden at være gennemstegt, i hakkemaskinen, idet de lokale ansatte ikke mente, den slags kød kunne serveres.
Der har givetvis været mange mærkelige misforståelser mellem disse københavnere og den lokale befolkning.
Det var en yderst interessant aften, hvor Holger Grumme var meget længere omkring, en her er beskrevet. Vi så også mange spændende billeder at husenes interiør. Høreforeningn er temmelig gode  til at lave spændende og interessante aftener. Denne aften var der 149 gæster.