Sparekassen Kronjyllands flotte garantmøde

Områdedirektør for syd og øst Allan Aaskov bød velkommen og takkede for den store opbakning til Sparekassen Kronjylland her i området. Sparekassens næstformand Anne Lind Glerup fortalte bl.a. om sparekassens tilgang til oprettelse af flere afdelinger forskellige steder i Jylland og fremhævede at sparekassens fremgang skyldes, at kunderne gerne vil have den personlige kontakt med deres pengeinstitut, som Kronjylland tilbyder deres kunder. Anne Lind Glerup fremhævede også, at sparekassen fortsat til være en grantsparekasse og ikke ønsker at gå på børsen og blive et aktieselskab, som andre kolleger/konkurrenter planlægger. Sparekassen skal ikke tjene penge til en ejerkreds, men skal være en god forretning for kunderne. Administrerende direktør Klaus Skjødt satte tal på sparekassen fremgang og at sparekassen halvårsregnskab er meget tilfredsstillende. Halvårsregnskabet kan læses på sparekassens hjemmeside.
Herefter serverede sparekassens personale det mest fantastiske lækre mad leveret af Vorbasse Kro med god vin, øl og vand til efter eget ønske.
Aftenens helt store oplevelse var underholdningen. Randers Kammerorkester er et orkester, som spiller musik i  en klasse, som vi sjældent oplever i Vorbasse. Duoen HUSH, som består af Michael Hartmann på guitar og Dorthe Gerlach, som synger med en klar og dejligt stemme var på scenen. Endvidere var det 30 mand/kvinde store kor Vocal Line på scenen og sang flere sange acapella. Til sidst var alle de medvirkende med i de afsluttende musikalske numre. En helt fantastiks musikalsk oplevelse.Tak til Sparekassen Kronjylland.
Dejligt også at høre fra scenen, at de medvirkende fandt vores fritidscenter helt unik.

Billeder: Leif Lauridsen, Sparekassen Kronjylland