Sponsorcykelløb gav flot overskud

Der var arrangeret cykelløb på markedspladsen lørdag den 28. maj til fordel for Tina og Anders Pradsgaard Møbergs arbejde i Etiopien. Else fortæller til vorbasse.dk:
"Det var en fantastisk dag, hvor 37 cyklede og vi havde kun et enkelt lille styrt med hudafskrabning i hånden.
Der var rigtig mange mennesker, som heppede og kiggede på, købte kaffe og kage og ellers bare hyggede sig, for vejret var jo godt.
Samlet resultat på 112.500 kr., hvilket må siges at være overvældende tilfredsstillende.
Rejsen til Etiopien blev vundet af Lasse Saugmann, der cyklede på KFUM OG KFUK holdet
Dagen sluttede med spisning i Sognehuset, hvor der bl.a. var trylleri med Jørgen Johansen, præst i Hejnsvig.
Vi var på Skype med Tine, Anders og børnene meget kortvarigt pga. problemer med forbindelsen fra Etiopien. To unge kvinder, tidligere volontører hos Tine og Anders fortalte om deres arbejde, som er dansk undervisning af børnene samt to ugentlige dage på Deborah Centret, som har unge tidligere prostituerende boende, mens de bliver uddannet som frisør eller kok/hushjælp.
Aftenen sluttede med at Holger Møberg holdt en andagt efterfulgt af sangen Dejlig er jorden. Alt dette lykkedes kun  pga. et fantastisk samarbejde og en kolossal lokal opbakning "
Billeder. Knud Erik Jørgensen