SPOR af besættelsen - spændende udstilling på Billund Kommunes Museer ved Karensminde

På Billund Kommunes Museer ved Karensminde er der pt en udstilling som kaldes Spor af besættelsen. Kommunens lokalhistoriske arkiver har været inviteret på rundvisning i udstillingen fordi arkiverne hver især har bidraget til udstillingen med billeder og dokumenter. Vorbasse lokalhistoriske arkiv har bidraget med materiale om Fittinglejren.

Udstilling viser gennem fem spor jernbanens særlige historie under besættelsen.  Der er særlige temaer om  modstand og jernbanesprængninger, om den ændrede hverdag, om den tyske værnemagts brug af jernbanen, om tyske flygtninge og Fittinglejren, og sætter det hele i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det kan helt sikkert anbefales, at besøge denne udstilling, som er bygget op med helt særlige spændende effekter fra den store besættelsessamling, som museet råder over og på en for både børn og voksne interessante udstillingsmetoder (ting skjult bag skabslåger, firkanter, der skal drejes og på hver side viser tekst eller billede osv.)