Status på vaccinationer i Region Syddanmark

Iflg. pressemeddelelse fra Region Syddanmark ser staturs for vaccinationer således ud pr. 12. marts 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark modtager i alt 62.340 doser vaccine mod COVID-19 i uge 10 og 11.

• Regionen har modtaget 37.440 vacciner fra Pfizer/BioNTech og 5.700 fra Moderna og 19.200 vacciner fra AstraZeneca.

• 126.063 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 10,3 pct. af regionens befolkning.

• 44.951 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• 59 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået første vaccination.

• 27 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• Region Syddanmark har modtaget i alt 196.835 doser COVID-19-vaccine.

Kilde: Statens Serum Institut

Hele pressemeddelelsen kan læses her