Sundhed og Træning i Billund Kommune tilbyder sundere livsstil

Sundhed og Træning i Billund Kommune vil gerne gøre borgere i Vorbasse opmærksom på et gratis tilbud om hjælp til en sundere livsstil.

Tilbuddet  går langt uden om udmagrende slankekure og kropsforskrækkelse.
Det handler ikke om vægt, men om en grundlæggende sundhed med fokus på velvære, livskvalitet, madglæde, og kropsaccept – uanset hvordan  kroppen ser ud.
En kommunal diætist og vanecoach vil hjælpe dig med at komme i gang og vejlede dig, så du kan fastholde din nye livsstil.

Tilbuddet  kan blandt andet gives via sundhedsappen Liva, som har den fordel, at borgerne ikke behøver fysisk fremmøde i Grindsted.

Liva appen kan hentes, hvor man henter andre apps. Søg på Liva. Når en borger henter appen og opretter sig, får de to medarbejdere i Sundhed og Træning automatisk besked og kontakter borgeren inden for ca. én uge.
Borger kan i stedet vælge at ringe til Sundhed og Træning i tlf. tiden og bede om at tale med en Liva vejleder, som vil ringe tilbage til borgeren.
Tlf. nr. 72131669 mellem kl. 8-10.