Tine startede med at fortælle om sin familie, som består hendes mand Anders og deres fire børn - Liv, Ruben, Storm og Vicky Bjørk, som var med sin mor i aften på Vorbasse Bibliotek.
Familien var i Etiopien fra 2013-2018. "Selv om det er fem år siden familien kom hjem, er en del af vore hjerter stadigvæk i Etiopien".

Familien boede i Addis Ababa, hvor Anders var udsendt som missionær
I Addis Ababa bor rig og fattig side om side. Det er en by med mange mennesker,  meget støj, meget støv og meget trafik.

Tine fortalte om hendes overvejelser ved at skulle rejse til Afrika med fire børn. Kan man byde dem det?
Tine fortæller om hendes egen barndom med megen tryghed og masser af kammerater at lege med på gaden. En tryghed hun også ønskede at give hendes egne børn.
Tine lod sig overtale og nytårsaftensdag landede de i Addis Ababa og blev placeret i en compound med vagter, gartner og hushjælp.

Nu var det Vicky Bjørks tur til at fortælle om, hvordan det var at vokse op i Etiopien. Hun fortalte om Etiopiens nationalret, Injerra wot, om den internationale skole, hvor undervisningssproget var engelsk, om ferie uden far og mor, om at vokse op uden  at bruge sko. Vicky Bjørk fortalte, at hun har haft en tryg og god barndom.

For Tine var den første tid i Etiopien meget vanskelig. Hun kunne ikke sproget. Hun havde ikke noget job. Det blev meget lettere, da Tine kom i kontakt med nogle norske læger, som ville starte et hospital i en nedlagt hotel. Tine fik til opgave at bygge en akut afdeling op. Det blev et vendepunkt. Nu viste hun, hvad hendes opgave var. Sammen med en norsk kollega, fik Tine et kontor og kunne gå i gang med at indrette og indkøbe alt hvad en akutafdeling skulle bruge. Den første sygeplejerske, der blev ansat hjalp Tine med at forstå den etiopiske kultur, hvor man er nødt til at respektere etiopierers regler og hiraki.

Hospitalet tog sig rigtig godt betalt, når patienterne var rige etiopierer eller udlændinge, således at der var penge til at hjælpe de meget fattige etiopierer. Et rigtigt robinhoodsystem.

På hjemmefronten var der til tider besøg fra Vorbasse. Else og Jens ankom en gang med en taske fuld af sportstøj. Der var så mange fodboldtrøjer, at alle drengene i compouden kunne få en trøje. En trøje som stadigvæk betyder meget for drengene.

Tine blev også involveret i at starte en sygeplejeskole, men nu nærmede tidspunktet, hvor familien skulle hjem. Anders fik job som sognepræst i Århus. Han startede med 1 års orlov fra stillingen, fordi Tine slet ikke var færdig til at komme hjem.

Nu er familien samlet i deres hjem i Århus og første hold af sygeplejersker på skolen er færdiguddannet. Skolen er desværre pt på standby.

Tines fortælling blev hele tiden krydret med spændende eller rørende fortællinger om oplevelserne med befolkningen. Fortælling om, hvad en donation fra Vorbasse kunne gøre for fattige syge børn.

Livet i Etiopien er så helt anderledes end vores i Danmark. Vand og elektricitet dagen igennem er ikke en selvfølge. Religion er en stor del af det offentlige rum. Dyrevelfærd går man slet ikke op i. I familien prioriteres pigerne ikke.

Savnet af venner og famile er stort, når man er så langt hjemmefra, især hvis der er gamle bedsteforældre, som måske kan dø, mens man er væk.
Opholdet har lært os meget." Vi kommer ikke til at rejse ud igen som familie, men som enkelt personer, vil vi igen se Etiopien."

Hvordan var det at komme hjem? Den ældste datter Liv siger som oftest. "Kan man byde sine børn at tage dem med tilbage til Danmark"
Det var svært for børnene at komme hjem i det danske skolesystem med mange slangudtryk, de ikke kendte. Dårlig tiltale mellem elever og mellem elever og lærere. Der skulle lidt omveje til for Liv og Storm kom efter et par år på efterskole. Det blev rigtig godt.

Mange tak til Tine og Vicky Bjørk for jeres meget inspirerende og til tider ret sjove fortælling. Tine anfalede flg. bøger som har relation til Etiopien: Hospiltal Riveb, Knivens Æg, Salthandlerskens hus.

Næste fortælleaften på biblioteket er den 30. oktober kl. 19, hvor Lisbeth Terp kommer og fortæller om deres landbrugsskole i Mozambique.