Undgå madspild - eller madspil

Undgå madspild – både med og uden "d"                             

 

Som mange andre butikker, der handler med fødevarer, forsøger vores lokale Superbrugs at begrænse spildet af madvarer så meget som muligt. Når datoen for mærkningen nærmer sig, mærkes varernes pris ned og stilles bestemte steder i butikken, således kunderne har mulighed for købe disse varer og dermed være med til at begrænse madspildet. Men når datoen er overskredet eller emballagen beskadiget, skal madvarerne fjernes fra butikken af hensyn til brugernes sundhed og helbred. Derfor ender disse madvarer, der nu ikke længere kan betragtes som menneskeføde, i specielle containere til dette formål. Personalet har konstateret, at nogle af disse madvarer er blevet fjernet fra containerne. Derfor er der blevet sat lås på. Ikke fordi Brugsen ikke kan unde nogle et måltid, men fordi man ikke kan være ansvarlig for følgerne af at spise fordærvede madvarer. Dette har dog ikke løst problemet. Lås og kæder er blevet klippet over og nogle har igen været i containerne. Containerne til mad er sorte, og det er let at forestille sig hvordan mad, der er kasseret p.g.a. dato, ser ud og lugter efter en dag i solen.

 

Lad være med at spille roulette med helbredet. At undgå madspild skal ikke være madspil !!