VaccineDanmark åbner vaccinationscenter i Grindsted fra 21. december

Region Syddanmark indgår aftale med VaccineDanmark om vaccinationscenter i Grindsted
Tirsdag den 21. december slår VaccineDanmark dørene op til et nyt vaccinationscenter i Grindsted. Der vil være åbent alle ugens dage. Det skal være med til at gøre det nemmere for borgerne i området at blive vaccineret og revaccineret.

Personalet i vaccinationscenteret kan vaccinere borgere fra 15 år og opefter, og det er muligt at blive vaccineret med Pfizer- såvel som Moderna-vaccinen.

Fra den 21. december og frem til og med den 31. december vil det være muligt at møde op uden tidsbestilling. Fra 1. januar skal man booke tid på www.vacciner.dk.
Åbent alle dage – med enkelte undtagelser i julen


Adressen er MAGION, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted, (Hal 3)
Der er åbent alle ugens dage fra kl. 8.30 til 17.30
Særlige åbningsdage op imod nytår
        21. december kl. 9:00-17:30
        24. december kl. 8:30-13:00
        25. december: Lukket
        31. december kl. 8:30-13.00.