Valg til kommunens kultur- og fritidsråd

vorbasse.dk har modtaget nedenstående fra Ole Velo:

Ikke bestyrelsesmedlem, men kandidat til kultur- og fritidsråd (ikke-foreningsaktive)
Det egoistiske er for mig overstået
 
Jeg er blevet tricket af Kai Bayers opstilling til kommunens Kultur- og Fritidsråd med den agenda at ville sikre skinnerne i den “nye” kommune.

Noget andet, der har tricket mig, har været, at Ulrich (Billund) også stiller op? (i min optik som inhabil), da jeg netop tænker kommunens kultur- og fritidsråd, som ikke politisk.

Anette Andersen (sidder i udvalget i denne periode) er refereret for følgende:
Der har været et fremragende samarbejde mellem Rådet og politikerne, ikke mindst fordi alle har været sig bevidst, at det fælles ansvar for helheden gik forud for eventuelle særinteresser.    

Det er netop dette, jeg synes er alfa/omega for et råd, som kultur- og fritidsrådet.
 
Siden jeg forlod rådet som formand for ca. 3 år siden har jeg plejet min egen egoisme – jeg har spillet golf, løbet og cyklet – valgt IKKE at være til rådighed for kultur- og fritidslivet.
 
Efter at have læst Kaj, Ulrich og ikke mindst Anettes indlæg, stiller jeg mig nu igen til rådighed, men ikke som valgt til/for eller fra en forening eller retning.  
 
NEJ, jeg vil gerne, at kultur- og fritidsrådet tænker mere bredt end “egen næse”, dyrker de tværfaglige muligheder, men også tør tænke - kulturelt - på tværs af den toneangivende retning i og omkring kommunen.
 
Jeg er ikke medlem af forening (som bestyrelsesmedlem), så jeg stiller op som kandidat for de ikke foreningsaktive borgere – med et bredt kendskab til det eksisterende …. - med stort øje for det/de skæve i det eksisterende.
 
Kommunens kultur- og fritidsråd er meget mere end lokalpolitik – der skal tænkes bredt til gavn for en helhedstænkning i vores lille store kommune.
 
Med venlig hilsen
 
Ole velo Jensen
Kandidat som ikke-foreningsaktiv til kommunens Kultur- og Fritidsråd
Labrivej 5, 6623 Vorbasse – tlf. 29457617 – olejensen@ole-velo-jensen.dk