Velkommen på Kolonivej 3

Channie Søndergaard bydes velkommen på Kolonivej 3 i Skjoldbjerg.
Matriklen består af 3 tønder land, samt 3 bygninger – et stuehus, en hestestald og et garageanlæg. Bygningerne er fra år 2000 og udført i træbjælker.

Channie overtog ejendommen d. 20. november sidste år og flyttede hertil kort tid efter. Hun kom fra Fuglebjerg på Sjælland. Hun bor alene, da hun for ca. 3 år siden blev enke. Hendes mand var læge, så gennem årene har de boet forskellige steder i forhold til hans job. Channie er uddannet social- og sundhedsassistent, og som sådan har hun arbejdet i 40 år. Bl.a. som laborant, og i en længere periode som sekretær i en læge-praksis.

Nu bruger Channie meget tid på at læse – den foretrukne genre er krimier, men det meste af hendes tid går med at passe dyrene. Hun har 2 Fuldblods Araberheste, der går og græsser rundt om huset. Channie interesserer sig meget for hestenes trivsel. Al foder, som de får er således analyseret, så hun ved, hvad det indeholder. Her kan nævnes, at den hø som de æder er importeret fra Australien. Den er speciel god til heste, da sukkerindholdet er under 3 procent.

Ud over hestene har Channie 4 hunde, der bliver passet på allerbedste vis. De tilhører alle mynde-racen.
Channie er faldet godt til på Kolonivej i Skjoldbjerg og fremhæver, at hun allerede har en god kontakt med naboerne.
En stor tak fra Channie for velkomstkurven fra Lokalrådet og Erhvervsforeningen.

Tekst og billeder: Jens Chr. Jensen.