Velkommen til forårets sidste højskolesangaften

Alice og Emmy bød velkommen til forårets sidste aften med sang fra Højskolesangbogen. Aftenen var en blanding af planlagte sange, som Alice og Emmy havde valgt og sange, som publikum kunne foreslå. Aftenens forsanger var Lone Kirchhoff.

Der blev bla. sunget: En lærke letted, For vist vil de komme, Nu lyser løv i lunde og mange andre. Der var en afdeling med Benny Andersen sange, en afdeling med svenske viser, lidt Halfdan Rasmussen og til sidst Christina i sin tid sunget af Birgit Lystager. Til alle sangene havde Alice eller Emmy en lille fortælling om teksten, forfatteren eller andet.
Blandt publikums forslag var der: Lyse nætter, Solen er så rød mor, Den gamle skærslippers forårssang og mange andre

Næste gang er den 5. september