Velkomstkurv til Frederikshåbvej 3

De nye beboere er Lise-Lotte Nielsen, Sonny Lindgren og fire katte. De er flyttet hertil fra Barrit (ved Juelsminde). Lise-Lotte kommer oprindeligt fra Bornholm og Sonny fra Horsens. 

De er begge lastvognschauffører og kører for Schenker DB. De kører i Danmark, mest i Jylland.

De har set på lignende boliger andre steder, men prisen for en landejendom med lidt jord til er meget højere i nærheden af de store byer. En væsentlig grund til, det skulle være en landejendom, er Lise-Lottes hobby, Frederiksborger heste. Hun bruger dem som køreheste. En af grundene til, det lige er den race, er historien. Frederiksborger er verdens ældste stambogsførte husdyrsrace. Så ud over at have en stabil god stor hest, er hun med til at bevare racen.

Resten af fritiden går med at få indrettet stedet efter deres smag og behov. De tager tingene som de kommer. Der skal ryddes op, fældes træer, ordnes udhuse laves værelser osv.. Så der er arbejde nok i fritiden fremover.

Lise-Lotte og Sonny blev glad for kurven og vil gerne have en tak med.

Herfra et velkommen til postdistrikt 6623 og Held og Lykke med boligen.