Vi har masser af børn! Og vi har en fest!

Vil du være med?
Drengespejderne i Vorbasse har brug for din hjælp, derfor indkalder vi til møde for forældre, spejdervenner og andre interesserede
torsdag d. 16. november kl. 19.00-21.30 i Spejderhuset på Slaugvej 1b
Hos Vorbasse Spejderne har vi en masse børn og – heldigvis – en masse frivillige voksne, men vi vil rigtig gerne have jeres hjælp til, at vi fortsat kan have mange gode spejderaktiviteter i gruppen.
Vi tror nemlig på, at jo flere hænder vi er, jo længere har vores ledere kræfter til at fortsætte hos os.

Derfor inviterer vi alle forældre og andre interesserede til en dialog om, hvordan vi alle sammen bedst muligt kan støtte de ledere vi har, og hvordan vi sikrer, at der også fremover er drengespejdere og -ledere i Vorbasse.

Vi vil gerne have jeres forslag til hvordan vi kan lette hverdagen for vores ledere gennem:
•    Forældrehjælp til møder og aktiviteter nu og på sigt
•    Rekruttering af nye ledere

Vi håber, I vil deltage i mødet, og at I kommer med mange gode forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu sjovere at være spejder og spejderleder i Vorbasse!

Og nu vi har fået overbevist dig, så tag lige din nabo med under armen.

Med spejderhilsen
Spejderne i Vorbasse

Annonceret første gang den 31. oktober