Vorbasse Boldklubs senior herre er i serie 3.

Det er med glæde, at vi fra Vorbasse Boldklub kan meddele at vi med vores senior herrehold er rykket op i serie 3. Det skete efter at gruppens nr. 2 Lunderskov tabte her i weekenden. Vi kan desværre ikke spille den sidste kamp som planlagt på lørdag, da Corona har sat en stopper for dette, og den efterfølgende fest for de unge.
Vi har i seniorgruppen siden foråret i samarbejde med træner Poul Erik kaldet ”Polle” og holdleder Martin, netop om at samle senior som en enhed med fokus på boldspil og godt kammeratskab mellem spillerne.
Det er lykkedes for Polle og Martin at få smilene frem hos de unge mennesker, og et rigtigt socialt sammenhold på trods af de udfordringer, der har været med Corona. Den gode udvikling har de taget med ud på banen, når de spiller kampe på både 7 og 11 mandsholdene, hvor de også er rigtig gode til at bakke hinanden op, både på banen og udefra, når der spilles fodbold.
Polle og Martin har på de sociale medier lagt en ”TAK for opbakningen” ud til alle de tilskuere der har brugt tid på at se og støtte holdene, når de spillede fodbold både til hjemme og ude kampene også fra klubben skal I have tak. Vi har fra bestyrelsen enkelte gange været bekymret, pga  restriktionerne vedr Corona, da der til nogle hjemmekampe har været ca 100 tilskuere til kampene, men det er forløbet rigtigt godt, da folk har fulgt regler og retningslinjer, som er oplyst via DBU og på Boldklubbens hjemmeside.
Der skal fra Boldklubbens side lyde en stor tak til alle tilskuerene, som har brugt tid på at følge holdene og en stor tak til Polle, Martin og spillere, for jeres store indsats, uden jeres indsats var vi ikke kommet så langt.
Vi glæder os til at se jeres videre udvikling i serie 3 næste år.
I ungdomsafdelingen er det gode humør også smittet af på spillerne og spilleglæden er i top.
Tak for opbakningen til trænerer, spiller og forældre for opbakningen på trods af vores udfordringer med Corona, men ved fælles hjælp lykkedes sæsonen.
Det bliver et spændende år på græs næste år for alle os, der elsker fodbold.

Med sportslige hilsner
Bestyrelsen