Vorbasse Brætspil

Ny forening starter i Vorbasse den 24. januar kl.19 på Håndværkervej 2. Initiativtagerne er Lisbeth og Poul Jensen, Ejvind Hoff, Jette og Mogens Lunde. De har startet Vorbasse Brætspil, hvor man kan mødes og hygge sig med at spille spil - primært brætspil - men også Yatzy eller kortspil.
Der vil være spilleaften en gang om måneden - oftest den sidste torsdag  - men hvis det falder uheldigt så kan den flyttes. F.eks. i maj, hvor det falder samme med Kr. Himmelfarts dag.
På længere sigt - kan der måske blive to spilleaftener om måneden, på en anden fast dag end torsdag - måske den 2. tirsdag.
Foreningen lægger også op til at folk kan bruge facebookgruppen (Vorbasse Brætspil) til at lave små spilleaftener hjemme hos sig selv. Hvis man sidder og mangler 2 -3 andre til et spil, så må man rigtig gerne slå det op - og så håber foreningen at folk selv kan finde sammen.
Foreningen har følgende spil: Partners - Hint - Backgammon - Besserwisser - Stratego - Mastermind - Trivial Persuite, både voksen og børn - Monopoly, Master labyrint og Sequence. Hvis man har et yndlingspil man gerne vil dele med andre, er man velkommen til selv at tage spil med.

Gruppen hedder Vorbasse Brætspil på Facebook og det er Ejvind Hoff, Poul Jensen og Jette Lunde, der er administratorer på siden.

Der bliver oprettet en begivenhed på Facebook, hvor man kan tilmelde sig hver gang.
Man kan enten komme til fælles spisning kl. 18. Maden kommer fra hallen og koster kr. 50 pr/pers.
De skal indbetales på Mobilepay på 2818 0564 ved tilmelding.
Hvis man ønsker det skal man tilmelde senest mandagen før.

Hvis man ikke vil deltage i spisning, så starter selve spilleaftenen kl. 19.
Først spilleaften er torsdag den 24. januar og indtil videre er der 9 tilmeldte

Ønsket aldersgruppe fra 15 år og op. 
Alkohol og spil om penge er ikke velkommen.

Spilleaftenerne vil finde sted på Håndværkervej 2