Vorbasse har fået en ny tømrer- og snedkerfirma - JNK Tømrer

Vorbasse har fået en ny tømrer- og snedkerfirma. Johan Nygaard Knudsen, Søndergade 4 har slået sig ned som selvstændig tømrer. Johan er opvokset på Rankenbjergvej, har gået i Vorbasse skole og to år på efterskole hhv. Sydvestjyllands Efterskole og Blåkilde. Johan er uddannet hos Kurt Kirkegaard i Billund og har taget den tekniske del af uddannelsen på Vejle Teknisk Skole. Svendestykket var en husgavl med valmtag. Efter læretiden var Johan fortsat ansat ved Kirkegaard, men i juli 2022 rejste Johan ud i verden med Scandimate. Turen gik til Canada – til en lille by ved Vancouver. Her fik Johan sit ønske opfyldt, nemlig at bygge bjælkehuse efter en gammel traditionel metode med rigtig meget håndarbejde.
Inden turen var slut, var Johan sammen med en veteran inden for faget med til at bygge et bjælkehus i USA.
Hjemme igen i juli 2023 og valgte Johan at prøve tilværelsen som selvstændig tømrer af. Der nu gået et år og Johan har ikke fortrudt. Indimellem når der er rigeligt arbejde, låner han lidt mandskab hos sin far, Karsten Knudsen. Er der mindre at lave, lejer han sig selv ud til andre lokale firmaer. Johan giver udtryk for, at der er et godt samarbejde i byen blandt de erhvervsdrivende.

Tak for snakken og du ønskes fortsat fremgang for dit firma.