Vorbasse Open Air - koncerter på markedspladsen den 10. og 11. september 2021

Under mottoet: SAMMEN SKAL VI NOGET! er Jane Langvad og Brian Madsen klar til at sælge billetter til en to-dages Open Air koncert, der finder sted på markedspladsen i september. Der er et begrænset antal billetter til salg. En dagsbillet koster 565,- og en partout billet koster 895,-. – Billetpriserne er helt på niveau med andre koncertersteder og billetsalget starter den 8. juli 2021 kl. 12.00.

Jane og Brian glæder sig til at arbejde sammen med en masse frivillige og vil gerne i kontakt med de foreninger i Vorbasse og omegn, som er klar til hjælpe med alle mulige praktiske opgaver, både før, under og efter koncertdagene og dermed tjene penge til foreningskassen. - Ring til Brian på 31109367.

Pladsen bliver indrettet med en stor scene og stor publikumsplads foran scenen. I forlængelse af publikumspladsen bliver der opsat et telt, som har 1½ gang størrelsen af markedets øltelt. I teltet spillet et partyband op, når der er sceneskift på den store scene uden for. Både udenfor og inde i teltet vil der være storskærme.

Vorbasse Kro kommer til at stå for salg af mad på pladsen.
Der vil løbende komme nyheder og mere information på facebook-siden, Vorbasse Open Air - så hop ind og like siden og følg med!

På plakaten er
Fredag: Queen Machine, SafriDuo, Aqua og Gasbox
Lørdag: Alphabeat, ItaloBrothers, TV2 og Sømændene
Det er oplyst, at det indtil videre er Safri Duos eneste koncert i år her ved Vorbasse Open Air
For Jane og Brian er dette arrangement en stor drøm, der går i opfyldelse, og det er et familieprojekt, som deres tre voksne børn, Lasse, Emma og Mikkel er meget involverede i.

Vil du og din forening også være med, så ring!

Se hele plakaten her