"Labri" stod til søs med sang og kanonsalut

Dragoner og korvetbærerlaugets storadmiral og matroser sørgede for at "Labri" igen er i smult vande i Krigshavnen. "Labri" skal søsættes under passende festlige former, fremgår det af vedtægterne for korvetbærerlauget. "Labri" blev eskorteret fra  Æ Gåedhus til Krigshavnen med det traditionelle stop ved Trine og Axel Okholm for at få fyldt "brændstof" på. Ved Krigshavnen sang den store forsamling "Der er et yndigt land" og søsætningsverset blev læst op.
Stå så til søs, du gode skiv, og hold dig oven vande.
Hold kursen, men forbliv dog her, bliv  fjernt fra fremmede strande.
Beskærm vor by, beskyt vor havn  og værn os imod fjender.
Pas på enhver i vor fødestavn  og alle Krigshavnens ænder.

Herefter kunne kanonerne affyres. Læs mere om det skib "Labri" her.