Sidste nyt:

16.12.08

  •  Generalforsamlingen i Vorbasse KFUM Idrætsforening afholdes i år mandag d.09.03.09.
  • Deadline for indstillinger til Årets M/K er d.13.02.09 til Stine Benne.
  • Da prisen for halleje i svømmehallen i Vorbasse Fritidscenter sidste år kort før nytår blev sat betydeligt op i forhold til tidligere år, så har vi ved kommunen søgt om kompentation for denne uforudsete merudgift, som blev pålagt os længe efter godkendelse af budgetter for 2008. Og nu kan vi glædelig meddele at kommunen har skænket os en "julegave", som gør at vort underskud pga hallejen ikke bliver så stort, som først frygtet. 
  • Selvom om det sidste man måske tænker på, i denne søde juletid, er næste års Vorbasse Marked, så kan vi allerede nu forudse, at vi komme til at mangle hænder i vort Tombola-udvalget. Vi vil her gerne slå et slag for vor Tombola på markedspladsen, da den har en stor betydning for de penge, som idrætsforeningen tjener på Vorbasse Marked. Og uden denne ville alle vore kontingenter sættes yderligere et hak op, hvilket vi ikke er interesseret i. Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt Børge Jørgensen.

To top

Sidste nyt:

17.11.08

Vort foreningsblad "Det Blå Blad" nedlægges.

Pr.01.01.2008 udsendte Post Danmark nye regler for omdeling af vort foreningsblad, som gjorde at de ikke længere kunne levere denne service i Vorbasse og omegn. Vi har siden arbejdet på at finde en holdbar løsning, men desværre er dette ikke lykkes, og beslutningen er nu blevet at nedlægge foreningsbladet. Foreningsbladets indhold vil være at finde på Vorbasse KFUM Idrætsforenings og vores underafdelingers hjemmesider fremover.

To top