Tørv

Hedetørv er gennem århundreder blevet brugt som brændsel. Tørv fra moserne er mere besværligt at udvinde. Men det viste sig under og efter Første Verdenskrig at være en uundværlig ressource. En egentlig tørveindustri opstod i Vorbasse, der omgives af ca. 500 hektar mose, hvorfra tørv kunne graves. Der blev anlagt tørvskærerier, ælte- og presseværker og det færdige produkt blev transporteret bl.a. med den nyanlagte Troldhedebane. Hundreder af arbejdere blev ansat, og arbejderbarakker blev opført ved moserne. Den meget aktive tid varede fra 1914 til ca. 1920, men da der igen var knaphed på brændsel i krigsårene 1940 – 1945, steg produktionen igen. I løbet af ca. 40 år blev der udgravet næsten alt, hvad naturen havde brugt 10.000 år til at skabe…

 

Peat

Peat from the moorland has been used as fuel for generations. Peat from bogland is more difficult to extract. During and after the First World War it turned out to be an invaluable resource. Vorbasse is surrounded by 500 hectares of bogland that were rich in peat, and a peat industry was developed here. Machinery for cutting and pressing peat was brought in and the end product was mostly transported on the newly established Troldhede railway line. Hundreds of workers were taken on and barracks to house them were built on the moor. The very active period was between 1914 and 1920, but production expanded again during the war years of 1940 – 1945. And all the peat that Nature had spent 10,000 years producing was dug out in the course of just 40 years.