Vorbasse Bibliotek er lukket fra den 16.-22. juli 2012
Internet for absolut begyndere den 21. og 24 maj.
Der er 4 ledige pladser på dette kursus. Se indbydelse.
Frivillige på biblioteket
Se her, hvornår du kan træffe de frivillige på biblioteket .
Aktivt medborgerskab.
Vorbasse Biblioteks frivillige er med i et projekt, som Billund Bibliotekerne har gang i sammen med bibliotekerne i Ikast-Brande Kommune. Man kan følge projektet, som Kulturstyrelsen har givet godt 500.000 kr. til på flg. blog: www.projekt-aktivt-medborgerskab.dk
Nyt registreringssystem - en chip!
De frivillige på biblioteket har sammen med bibliotekarer i dagene 9., 10. og 13. februar sat chip i alle bøger og andet materiale på Vorbasse Bibliotek. Det betyder, at man ikke skal bruge håndscanneren mere, når man låner bøger.
Bøgerne lægges (også flere på en gang) på pladen og man trykker på "Lån", bruger sit sygesikringskort og kode. Hermed er alle bøgerne på pladen registreret lånt.
Ved aflevering af bøger, som endnu ikke har fået en chip, skal man bruge håndscanneren.
Man kan få ondt mellem skulderbladene af at sætte chips i, så derfor er det godt med en hyggelig pause med god mad fra fritidscentrets café id
Åbent-hus den 23. november 2011 og julemarked den 4. december.
20 lånere besøgte det flotte julepyntede bibliotek og fik en pinkode til selvbetjeningssystemet. En succes, der kan gentages sidst på vinteren.
På julemarkedet den 4. december er der hjælp til udlån og læsning af julehistorier for børn. Se mere her.
Vorbasse Bibliotek
Biblioteket bliver den 9. september indviet som Åben Bibliotek. Det sker ved en festlig begivenhed kl. 17.00. Herefter kan alle, der er låner og har en pinkode, lukke sig ind på biblioteket med sit sygesikringsbevis og låne og aflevere bøger og andet materiale. Se pressemeddelelse her.
Vorbasse Bibliotek er en filial af bibliotekerne i Billund kommune. Se bibliotekernes hjemmeside her.
Når Vorbasse Bibliotek bliver Åben Bibliotek vil der være frivillige, som vil hjælpe lånerne med bruge maskinen, der registrerer udlån og afleveringer. Det vil også være de frivillige, som vil sørge for at bringe bøger til Grindsted og hente reserverede bøger og andet materiale. Der vil senere blive oplyst på hvilke tidspunkter de frivillige vil være til stede på biblioteket.Det åbne bibliotek kan benyttes i fritidscentrets åbningstid: mandag-fredag kl. 8.00-21.00, lør-, søn- og helligdage: kl. 9.30-16.30. Fritidscentret er lukket den 23.-26. december og 31. december-1.januar.
Biblioteket indviet som selvbetjeningsbibliotek
Fredag den 9/9 kl. 17 blev biblioteket til et selvbetjeningsbibliotek. Formand for børne- og kulturudvalget Preben Jensen klippede den røde snor og åbnede døren med et sygesikringskort. Der var taler af bibliotekschef Ole Blisgaard og repræsentant for de frivillige, Inger Donslund. Som det fremgår af billederne blev der tid til både at aflevere bøger og låne samtidig med, at det var en hyggelig festdag på biblioteket, hvor mange fik mulighed for en lille snak. Tekst: id, fotos: J. Møller.













