Områdets lokale nyhedsmedie vorbasse.dk vil gerne være endnu bedre og fortælle mere varieret fra livet i 6623.
Lokalrådet skal derfor opfordre alle lokale borgere til at indsende nyhedsstof til vorbasse@vorbasse.dk
Redaktøren vil sørge for den redaktionelle del og sørge for at tingene kommer på hjemmesiden.
Det er bedst at sende tekst og billede i hver sin fil. Teksten må gerne stå i mailen og billedet/billederne må gerne være vedhæftet mailen.
Der kan være et arrangement, som skal ske eller noget, der har fundet sted. Det kan være sportsbegivenheder lokalt eller hvor Vorbasse deltager på udebane. Det kan være begivenheder i butikker eller virksomheder.
Vi håber med opfordringen, at så mange som muligt vil være med til, at vi kan fastholde vorbasse.dk, som en levende hjemmeside, der fortæller om de ting, der sker i postnummer 6623.
Så hold jer derfor ikke tilbage med at sende informationer om, hvad der sker i byen og på landet. Vi kan nemlig alle være med til at omverdenen kan læse, om alle de fantastiske ting, der foregår i vores lokalområde.
Juni 2014
Venlig hilsen
Lokalrådet