Geocaching i og omkring Vorbasse

Geocaching er en skattejagt, som blev grundlagt i USA i år 2000. Siden er det vokset internationalt og her i begyndelsen af 2012 er der alene i Danmark udlagt mere end 20.000 skatte..
 
I Geocaching sprog kaldes en skat for en ”Cache” og udfordringen er at finde disse ved hjælp af deres koordinat, som er offentliggjort, så man med GPS kan gå på “skattejagt” efter dem.  .
 
Ud over udfordringen med at finde skattene, giver det også mange gode oplevelser, da skattene som oftest er udlagt på naturskønne steder, eller på steder med historisk eller kulturel værdi. .
 

Også her i Vorbasse området er der som ”Geocacher” noget at gå efter. Der er bl.a. nu i marts 2012 udlagt 6 nye skatte på Vorbasse Hjertesti, med 2 stk. på hver af de 3 ruter Rød, Blå og Gul. .
 
Ud over disse ligger der også en del andre skatte ved Vorbasse. De er alle vist på dette kort.
 
 
Som det fremgår af kortet, er der flere forskellige typer af skatte, men det er følgende 3 typer der er flest af:.
 
”Traditional Cache” (grønt ikon):      
 
Her ligger skatten på eller tæt på det oplyste koordinat..
 
”Multi Cache” (orange ikon):          
 
Her vil der i beskrivelsen være oplyst nogle informationer, som man skal indsamle, så det bliver muligt at udregne koordinatet på skattens placering..
 
Unknown Cache (blåt spørgsmålstegn):.
 
Her vil skatten ikke lægge på selve koordinatet, men ved hjælp af nogle yderligere oplysninger i beskrivelsen, vil det være muligt at spore sig frem til skatten..

Oplysninger vedrørende den enkelte skat:
 
 For at man i beskrivelsen får vist alle skattens informationer, skal man ved hjælp af ”Sign in” være logget på med sit brugernavn. Et brugernavn kan man få, ved at trykke på ”Register” i øverste højre hjørne.

Herefter kan man øverst se informationer angående sværhedsgraden og størrelsen på skatten, ligesom det fremgår, om skatten af andre Geocachere har fået tildelt nogle favorit point. Favorit point kan tildeles de skatte, som man syntes enten ligger et naturskønt sted eller i øvrigt er gemt eller udført på en speciel måde.
Nedenunder ses koordinatet for skattens placering, som man indtaster i ens GPS. Har man det rigtige udstyr kan koordinatet og de øvrige oplysninger lægges automatisk over ved hjælp af ”Send to my GPS / Send to my phone”.
Hvis man ikke alene ud fra koordinatet og beskrivelsen kan finde skatten, er der normalt lidt yderligere hjælp at hente under ”Additional Hints”, nedenunder beskrivelsen..

Nederst under beskrivelsen kan man se logningerne fra de, der tidligere har fundet skatten..


Af udstyr bruger man enten en håndholdt GPS, en Smartphone med GPS eller evt. en almindelig bil GPS..
 
Det kræver blot, at den har funktionen, hvor man kan indsætte koordinatet for skattens placering og herefter sætter man den til at navigere på ”Direkte linje” i stedet for det normale ”Naviger på vej”..
 
Skatten består normalt af en eller anden slags plastik beholder..
 
I denne ligger der bl.a. en logbog, hvor man noterer med sit brugernavn, at man har været der.
Har I mindre børn, er det også en go’ anledning til at få dem med ud i naturen, da der i de fleste skatte ligger små bytteting, som de kan tage ud, mod at de så lægger noget andet i til gengæld. Det er typisk små stykker legetøj, figurer eller lignende..
 
Efter en skat er fundet, går man igen på nettet til skattens beskrivelse. Her trykker man på ”Log your visit” øverst til højre, hvor man så logger, at man har fundet den. .
 
Herefter vil skattens ikon på kortet vises som en ”Glad Smiley”, når man er logget på med sit brugernavn..
 
Hvis I er til flot natur og zoomer lidt ud på kortet, ligger der bl.a. også en del oppe i Frederikshåb Plantage ved Syvårs Søerne, ligesom Grene Sande også byder på skattejagt og gode naturoplevelser. .
 

Vi ”Geocachere” kalder øvrige almindelige mennesker for ”Muglere”. Når man er ude at søge skatte, er det med at gøre det på en diskret måde, så Muglerne ikke får færden af vores skatte. Det sker jo at en skat forsvinder og så er den umiddelbare melding som regel ”Der har nok været en Mugler forbi her” J


Go’ skattejagt.!!.
 
Med venlig hilsen ”Team Espersen”.