Pileflet

Vi fletter stadig i Vorbasse. 

Nogle år tilbage, blev der i en arkæologisk udgravning i Vorbasse fundet rester af en gammel pilekurv. Den er blevet dateret til at være ca. 1700 år gammel, og er den ældste kurv der fundet i Danmark.

 I dag fletter vi stadig med pil i Vorbasse. Vi er 3 pilegrupper, på hver omkring 10 personer. Det er lidt forskelligt, hvor ofte grupperne fletter, og hvordan de har organiseret sig. 

Af fælles aktiviteter, har vi en fælles flettedag, hvor alle fletter det samme. Hver har en ting med til en lille udstilling, så vi kan se hvad vi har flettet i løbet af året, og blive inspireret af hinanden. 

Vi følges ad til forskellige pilefestivaller og andre pilebegivenheder. 

Grupperne arrangerer også kurser, med undervisere udefra, og ledige pladser, bliver tilbudt flettere fra de andre grupper. 

Nogle af os har derudover deltaget i forskellige markeder, og udstillinger.Hvis andre er interesseret i at flette, er vi meget behjælpelige med at starte nye grupper op. 

Pilepigerne fra Vorbasse.