Velkommen til Vorbasse.dk

Velkomstpakke til nye borgere

Vorbasse Erhvervsforening og Vorbasse Lokalråd tilbyder i samarbejde med byens foreninger en særlig velkomst til nye tilflyttere der køber fast ejendom. Målet er at sikre udvikling i vor dejlige landsby og opland, så vi forsat kan opretholde en god skole, en fantastisk fritidscenter og et godt indkøbssted. Vi ser disse ”tre ben” som fundamentale for fremtiden i Vorbasse. Skal vi lykkes, så kræver det flere tilflyttere – derfor siger vi ”Velkommen til Vorbasse” 

Velkomst ved Kristian Schmidt 

Vi er meget glade for at Kristian Schmidt har sagt ja tak til at byde vore nye medborgere velkommen.  Kristian har satset hele hans arbejdsliv, som lærer, i og for Vorbasse Skole. Han har været meget aktiv i foreningslivet, har siddet i Brugsens bestyrelse og arbejdet med og for Vorbasse i en årrække. Gennem disse meget aktive og travle år, har han tilkæmpet sig enestående indsigt i det der rører sig i foreningslivet og hvad Vorbasse har at tilbyde herudover, for eksempel naturen.

Nye beboere på Fittingvej 18

Susanne Skou er sammen med sine 2 piger Johanne og Juliane flyttet ind på Fittingvej 18. De er glade for deres hus og have, men synes bilisterne kører for stærkt på Fittingvej. Et skilt med max. 60 km/timen ville være på sin plads. Så her er en opfordring til Lokalrådet om at undersøge muligheden for nedsat hastighed ved bebyggelserne på Fittingvej. Læs hele artiklen fra Kr. Schmidt her. Tekst id, foto Kr.Sch.

En drøm er gået i opfyldelse.

Hanne Tanghus har altid ønsket at kunne bosætte sig i Vorbasse. Og muligheden for hende kom, da huset på Østergade blev sat til salg. Hun flyttede ind i det tidlige forår  og glæder sig nu over at have fået eget tag over hovedet, en stor have og de mange praktiske gøremål det indebærer at bo i eget hus. Læs mere om Kristian Schmidts besøg her. Tekst og foto: Kr. Schmidt

Tilflyttere til Billund Kommune vil gerne bo i Vorbasse. Se artikel længere nede på siden. id

Den levende landsby er blevet beriget med en børnefamilie! Velkommen.

På Østervænget 50 er Laila og Klaus Buhl flyttet ind sammen med deres 2 børn og hunden Perle. En aktiv familie, der roser vores by, skole og børnehave mv. Læs her om Kristian Schmidts besøg hos familien i forbindelse med aflevering af Lokalrådets og Erhvervsforeningens velkomstkurv.
id

Velkommen til nye borgere i byen! - Tag godt imod dem.

Så har velkomstministeren igen været på besøg med velkomstkurve fra Erhvervsforeningen og Lokalrådet. Denne gang i et nyt hus på Tribinivej og et på Østermosevej. På Tribinivej er Pia G. Hansen flyttet ind. Læs velkomstministerens præsentation her. På Østermosevej er Ella Marie og Kjeld Sørensen flyttet ind. Præsentationen kan læses her.

Lær navigation i Vorbasse Krigshavn

Lokalrådet og Vorbasse Erhvervsforening har via Kristian Schmidt uddelt velkomst kurv i Skjoldbjerg. Johnny Rasmussen oprindelig fra Vesterbro i København har valgt at slå sig ned i den dejlige grønne Skjoldbjerg. Læs Kristians spændende artikel her.

Fra USA til Skjoldbjerg

Lokalrådet og Vorbasse Erhvervsforening har via Kristian Schmidt uddelt velkomstkurv til Brian Brodersen i Skjoldbjerg. Brian har samme ønske, som mange andre - en cykelsti på Koldingvej, så han kan cykle på arbejde på LEGO. Læs Kristians spændende artikel her.

Velkomstkurv til tilflyttere til Kirkegade 1

Så har Kr.Schmidt igen været ude og byde nye borgere velkommen til Vorbasse. Tina og Ronni Østergård er sammen med Silas og Elias flyttet ind på Kirkegade. Mor og far er oprindelig fra hhv. Hejnsvig og Donslund. Læs mere om besøget her.

Velkomstkurv til nye beboere på Svalevænget 1

Mette og Henrik Gebka er sammen med Mathilda på 3 år og Karoline på 1 år flyttet ind i den nyrestaurerede villa på Svalevænget. Henrik er fra Falster og Mette fra Givskud. De har været vidt omkring inden de valgte at bosætte sig i Vorbasse. Som de selv siger: Vorbasse er en dejlig lille by, som har det hele. Læs mere om Kristian Schmidts besøg her.

Nye tilflytttere i Søndergade

Michelle Holm Bro og Jonas Lorentsen er - sammen med deres børn, Nanna og Nikolai flyttet ind i Tinne og Niels Holmgårds tidligere hus i Søndergade.
Det unge par er flyttet hertil fra København, hvor de begge er uddannet på Niels Brocks Handelsskole i finans og økonomi. Jonas er barnefødt her, medens Michelle kommer fra et multietnisk storbymiljø i Hvidover. Vi byder dem hjertelig velkommen og håber, velkomstkurven vil inspirere dem til aktivt at indgå i landsbyfællesskabet.
Læs mere om Kr. Schmidts besøg hos Michelle og Jonas her.

 

19-01-2010

Nye tilflyttere til Tribinivej

Line Møller Jensen og Sally Askjær er sammen med datteren Frederikke og labradoren Anton flyttet ind i nyt hus på Tribinivej og har derfor modtaget den flotte velkomstkurv. Line og Sally er også startet i nyt job her ved årsskiftet. Line som leder af Myretuen i Billund og Sally er sælger af emballeringsmaskiner.
Familien er allerede en aktiv del af lokalsamfundet, da Sally er valgt ind i grundejerforeningens bestyrelse - et både stort og vigtigt stykke foreningsarbejde, som hun ønskes held og lykke med.De dyrker begge sport og er solide brugere af fritidscentret. Læs mere her.

Camilla Callesen og Brian Østergård er flyttet ind på Møllegade 3 og har i den anledning modtaget lokalrådets og erhvervsforeningens velkomstkurv.

Velkommen til Vorbasse - nye tilflyttere på Dalgagervej 4

Mona og Levin Kielsgaard er flytter ind på Dalagervej 4 og modtager i den anledning en velkomstkurv fra lokalrådet og erhvervsforeningen.

Kristian Schmidt skriver:
Mona og Levin kommer fra Holstebro, men har kendt Vorbasse i flere år som campister på Vorbasse Campingplads. De har deltaget i søsætningen i Vorbasse Krigshavn, juleoptoget og campisternes fester i Vorbasse Fritidscenter. De har for længst forelsket sig i Vorbasses pragtfulde naturomgivelser.
Det var endnu et postitiv møde med et nyt tilflytterpar. Tag godt imod Mona og Levin.

Læs hele Kristians præsentation her. Læs om tidligere uddeling af velkomstkurve under Flyt til Vorbasse.

Velkommen til Vorbasse - uddeling af velkomstkurv.

På vegne af lokalrådet og erhvervsforeningen havde jeg den glæde at overrække Helle Højmark Nielsen og Ronni Lindhardt Madsen velkomstkurven den 29/9-2009.
De søgte efter det rette huskøb i flere måneder og valget faldt på Labrivej 4. Udover huspriserne betyder transporttid, indkøbs- og fritidsmuligheder samt gode opvæktsvilkår meget for valget af Vorbasse. Helle arbejder på LEGO og videreuddanner sig i Kolding og Ronni arbejder på Bankdata i Erritsø.  De føler sig meget velkommen i nabolaget og byen i det hele taget. - Dog savnedes lidt mere info fra kommunen vedr. affaldshåndtering o.l. Læs mere om det unge par her og tag godt imod dem.

Kristian Schmidt.

Vil du vide mere om velkomstkurven (sponsorer, indhold o.l)  - se under menupunkt:
Flyt til Vorbasse her kan du også læse om den første familie, der fik en kurv. 

Velkommen til Vorbasse. Uddeling af den første velkomstkurv fra Lokalrådet og Erhvervsforeningen

Kristian Schmidt skriver:
Vorbasse har fået nye tilflyttere på Nebelvej 27. På vegne af Vorbasse Lokalråd og Vorbasse Erhvervsforening havde jeg den store fornøjelse at overrække velkomstkurven og byde velkommen til Vorbasse.
Familien betår af Jane og Ib Kærsvang, samt datteren Thao på 5 år. Familien har i forb. m. Janes arbejde for Veststas været udrejst til hhv. Australien og Vietnam.
Familien købte Nebelvej 27 i juli måned og Jane arbejder nu hos Al-stål i Skjern og Ib, der er uddannet maskinsnedker arbejder hos Bøjsø i Vorbasse. Thao slår sine koldbøtter i Andedammen. Læs mere om familien her.
Jeg beder alle tage godt i mod familien og byder dem velkommen som en aktiv del af det gode lokale fællesskab.

Vil du vide mere om velkomstkurven, (sponsorer, indhold m.v.) findes oplysninger under menupunktet "Flyt til Vorbasse".